Det sicilianske køkken…

Det siicilianske køkken

Længe har der været stille på min blog… Det skyldes ikke mindst, at jeg har tilbragt min sommerferie med at trille rundt på sicilianske landeveje. Det har været dejligt. Ikke mindst har det været en sand fryd aften efter aften at sætte sig til et veldækket bord bugnende med sicilianske delikatesser. Havdyr (frutti di mare), aubergine (melanzane), pasta, pizza og den berømte dessert cassata pryder ethvert menukort med respekt for sig selv.

Det sicilianske køkken er fascinerende, fordi det er præget af en blanding gennemgående enkelhed i sammensætningen af ingredienser og en overvældende intensitet, når det gælder smagen. Det kan godt anbefales at slå et smut omkring Sicilien – ikke mindst for madens skyld. Men det er næsten lige så godt selv at prøve kræfter med det i sit eget køkken. I løbet af de kommende dage vil jeg poste flere sicilianske opskrifter.

Her er foreløbig nogle interessante links til mere information om det sicilianske køkken:

In Mamas Kitchen Det sicilianske køkkens historie og udvikling

That’s Nice Gourmet-guide med opskrifter og gode tips

Smag Sicilien Stor dansk side spækket med passion og indsigt

Kommentarer