29. oktober 2006 at 15:37
by Maria (Mad)
Jeg har fået den mest fantastiske gave: En kogebog om og med New Yorker-mad. Bogen byder på en kulinarisk vandring gennem New York, og billederne får mundvandet til at løbe, samtidig med at de pirrer til rejselysten. Perfekt kombination! Man kan finde den og en masse lignende bøger og inspiration på forlagets hjemmeside
Kommentarer
8. oktober 2006 at 15:09
by Maria (Pudsige indfald)
Til alle musikinteresserede: Jeg har lige gjort en opdagelse, som jeg simpelthen er nødt til at gøre lidt reklame for. Det drejer sig om den hjemmeside, der hedder pandora.com.
På den side kan man selv skabe en radiokanal, der spiller alle de sange, de genrer og de kunstnere, man sætter allermest pris på.
Det foregår på den måde, at man taster en sang eller en kunstner ind, som man kan lide, og så laver Pandora.com en radiokanal på baggrund af det nummer eller navn. Den foreslår altså numre, som den tror, man kan lide. Som bruger kan man gå ind og markere, om man bryder sig om det enkelte nummer eller ej, og til sidst får Pandora.com et ret godt indblik i ens smag, og man får selv en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med ny musik, der harmonerer helt fantastisk med ens musiksmag.
Det er musikelskere og musikeksperter der står bag siden, og jeg er i hvert fald solgt!
Kommentarer