Firenze – kunst og mad
Renæssancens vugge, paradis for kunstelskere og fuld af gode madoplevelser. Alt det er Firenze og meget mere.
Jeg har det med at vende tilbage til byen igen og igen og var der også for nylig. Det er aldrig kedeligt. Nogle vil nok indvende, at Firenze er totalt overrendt, og det er rigtigt, men så længe du er en nogenlunde høj skandinav, kan du bare kigge hen over hovederne på de mange japanere i byen, eller også kan du gå ‘off-road’ og opsøge nogle af de mindre turistede områder.
Mens jeg boede i Firenze og lærte italiensk, fulgte jeg også et kunstkursus og gik så at sige i renæssancens fodspor. Fra kirke til kirke. Det kan anbefales. Byen rummer ufatteligt meget historie og ikke mindst stor rigdom, så det er bare med at alliere sig med en udførlig guidebog og så gå ombord.
Når fødderne bliver ømme, er der skygge, fred og kaffe at finde på Piazza Santo Spirito. Her ligger en kirke (Santo spirito) tegnet af den helt store renæssance arkitekt Brunelleschi. Dette er hans sidste værk, og udefra er kirken meget spartansk at se på, men inden i er den virkelig smuk. Foran kirken ligger den lille plads med grønne træer og flere små caféer. Samtidig er der ingen biler og meget fredfyldt.
Gastronomiske oplevelser
Når maven begynder at knurre, bugner Firenze af spændende gastronomiske muligheder. Jeg fremhæver blot et par favoritter her, men gå selv på opdagelse. Vælg især de steder, hvor du hører mere italiensk end engelsk eller andre sprog – italienerne ved selv, hvad er er rigtig godt. Hvis du er en vaskeægte kødelsker, er der én ret, du ikke må snyde dig selv for. Det hedder bistecca fiorentina og er en T-bone steak grillet og smagt til med salt, peber og olivenolie. Du kan selv bestemme, hvor rød du vil have den. Nogle restauranter serverer den ligefrem på en lille bord-grill.
Da jeg denne gang var i Firenze, blev jeg præsenteret for en fantastisk restaurant, som bestemt er et besøg værd. Den hedder La Beppa Fioraia (Via Erta Canina 6), og den er et yderst fiorentinsk spisested, og kun få turister finder den. Spisekortet byder på traditionel toscansk/fiorentinsk mad, og især forretterne tager kegler. Her præsenterer restauranten en stor anretning f.eks. ‘Gran tagliere della Beppa’ (som sagtens kan spises som en hovedret) med ost, skinke, pølser og den berømte kyllingeleverpostej. Jeg prøvede det, og retten er uovertruffen.
Et andet anbefalelsesværdigt sted er Il Santo Bevitore (Via di S. Spirito 64), som ligger i det skønne Santo Spirito, og som byder på masser af udsøgt vin, delikate retter og masser af stemning.
Jeg kan blive ved med at skrive om Firenze, men vil i stedet henvise til www.italyguides.it/us/florence/florence_italy.htm for mere inspiration.
Billedet er fra et af mine yndlings-steder i Det Store Æble; Central Park. Midt i Manhattans virvar af gule taxa’er, skyskrabere, fodgængere med Starbucks-krus i hænderne og mobiltelefonen holdt tæt til øret åbner sig pludselig Central Park som en oase af plads, frisk luft og krogede træer. På mig var mødet med Central Park som at få en positiv mavepumper: det var ligesom, luften blev trukket længere ned i lungerne, og en særegen ro lagde sig over mig i takt med, at skumringen også listede sig ind over Central Park.