Pasta con le sarde

Pasta con le sardePasta med sardiner, fennikel, rosiner, pinjekerne og safran! Det lyder måske som en alt for underlig kombination, men det smager fabelagtigt. Retten kvalificerer til en af de vigtigste retter i det sicilianske køkken, og så er det tilmed ikke svært at lave.

Det skal du bruge:

  • 1 fennikel
  • 1 stort hakket løg
  • 3 ansjoser (saltede og uden ben)
  • 1/2 kg sardiner (rensede og uden ben – fÃ¥s hos fiskehandleren. Man kan ogsÃ¥ bruge sardiner pÃ¥ dÃ¥se, men det giver langt fra det samme resultat)
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 spsk rosiner
  • 1 spsk pinjekerne
  • 1 drys safran
  • Olivenolie
  • 1 lille glas hvidvin
  • salt og peber
  • 2 dl ristede brødkrummer (helt findelte)
  • 500 g bucatini (tyk spaghetti, hvis det ikke kan opdrives, er maccheroni et udmærket alternativ)

Sådan gør du:
Skær fenniklen groft, og kog stykkerne, til de er møre (ca. 8 minutter). Svits dernæst fennikelskiverne på en pande i varm olie. Sæt dem derefter til side lidt. Svits løg, tilsæt ansjoser og tomatpuré. Tilsæt dernæst den tilberedte fennikel, rosiner, og pinjekerner. Kog retten i ca. 4 minutter ved svag varme og tilsæt evt. lidt hvidvin. Smag til sidst til med salt og peber.
Steg sardinerne i olie og tilsæt hurtigt hvidvinen. Steg i ca. 10 minutter. Kog pastaen ved at følge de anvisnger, der er på pakken. Når pastaen er kogt, vendes den forsigtigt med saucen og sardinerne. Anret hele molevitten ved at blande med brødkrummerne og drys med lidt hakket, bredbladet persille.

Ecco fatto!

1 kommentar »

  1. Inge said,

    august 22nd, 2006 at 12:02

    En lidt sjov sammensætning ja, men de plejer jo at kunne finde ud af det med mad dernede 🙂 Tror jeg vil prøve opskriften uden rosinerne i første omgang.
    Du skal desuden lige have tak for de mad-links du har postet tidligere – meget anvendelige!
    Knus

RSS feed for comments on this post · TrackBack URL

Post a Comment

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close