Firenze – kunst og mad

Arno

Renæssancens vugge, paradis for kunstelskere og fuld af gode madoplevelser. Alt det er Firenze og meget mere.

Jeg har det med at vende tilbage til byen igen og igen og var der ogsÃ¥ for nylig. Det er aldrig kedeligt. Nogle vil nok indvende, at Firenze er totalt overrendt, og det er rigtigt, men sÃ¥ længe du er en nogenlunde høj skandinav, kan du bare kigge hen over hovederne pÃ¥ de mange japanere i byen, eller ogsÃ¥ kan du gÃ¥ ‘off-road’ og opsøge nogle af de mindre turistede omrÃ¥der.

Mens jeg boede i Firenze og lærte italiensk, fulgte jeg også et kunstkursus og gik så at sige i renæssancens fodspor. Fra kirke til kirke. Det kan anbefales. Byen rummer ufatteligt meget historie og ikke mindst stor rigdom, så det er bare med at alliere sig med en udførlig guidebog og så gå ombord.

Når fødderne bliver ømme, er der skygge, fred og kaffe at finde på Piazza Santo Spirito. Her ligger en kirke (Santo spirito) tegnet af den helt store renæssance arkitekt Brunelleschi. Dette er hans sidste værk, og udefra er kirken meget spartansk at se på, men inden i er den virkelig smuk. Foran kirken ligger den lille plads med grønne træer og flere små caféer. Samtidig er der ingen biler og meget fredfyldt.

Il DuomoGastronomiske oplevelser
NÃ¥r maven begynder at knurre, bugner Firenze af spændende gastronomiske muligheder. Jeg fremhæver blot et par favoritter her, men gÃ¥ selv pÃ¥ opdagelse. Vælg især de steder, hvor du hører mere italiensk end engelsk eller andre sprog – italienerne ved selv, hvad er er rigtig godt. Hvis du er en vaskeægte kødelsker, er der én ret, du ikke mÃ¥ snyde dig selv for. Det hedder bistecca fiorentina og er en T-bone steak grillet og smagt til med salt, peber og olivenolie. Du kan selv bestemme, hvor rød du vil have den. Nogle restauranter serverer den ligefrem pÃ¥ en lille bord-grill.

Da jeg denne gang var i Firenze, blev jeg præsenteret for en fantastisk restaurant, som bestemt er et besøg værd. Den hedder La Beppa Fioraia (Via Erta Canina 6), og den er et yderst fiorentinsk spisested, og kun fÃ¥ turister finder den. Spisekortet byder pÃ¥ traditionel toscansk/fiorentinsk mad, og især forretterne tager kegler. Her præsenterer restauranten en stor anretning f.eks. ‘Gran tagliere della Beppa’ (som sagtens kan spises som en hovedret) med ost, skinke, pølser og den berømte kyllingeleverpostej. Jeg prøvede det, og retten er uovertruffen.

Et andet anbefalelsesværdigt sted er Il Santo Bevitore (Via di S. Spirito 64), som ligger i det skønne Santo Spirito, og som byder på masser af udsøgt vin, delikate retter og masser af stemning.

Jeg kan blive ved med at skrive om Firenze, men vil i stedet henvise til www.italyguides.it/us/florence/florence_italy.htm for mere inspiration.

Kommentarer

Det sicilianske køkken…

Det siicilianske køkken

Længe har der været stille pÃ¥ min blog… Det skyldes ikke mindst, at jeg har tilbragt min sommerferie med at trille rundt pÃ¥ sicilianske landeveje. Det har været dejligt. Ikke mindst har det været en sand fryd aften efter aften at sætte sig til et veldækket bord bugnende med sicilianske delikatesser. Havdyr (frutti di mare), aubergine (melanzane), pasta, pizza og den berømte dessert cassata pryder ethvert menukort med respekt for sig selv.

Det sicilianske køkken er fascinerende, fordi det er præget af en blanding gennemgÃ¥ende enkelhed i sammensætningen af ingredienser og en overvældende intensitet, nÃ¥r det gælder smagen. Det kan godt anbefales at slÃ¥ et smut omkring Sicilien – ikke mindst for madens skyld. Men det er næsten lige sÃ¥ godt selv at prøve kræfter med det i sit eget køkken. I løbet af de kommende dage vil jeg poste flere sicilianske opskrifter.

Her er foreløbig nogle interessante links til mere information om det sicilianske køkken:

In Mamas Kitchen Det sicilianske køkkens historie og udvikling

That’s Nice Gourmet-guide med opskrifter og gode tips

Smag Sicilien Stor dansk side spækket med passion og indsigt

Kommentarer

Et åndehul i New York

Central Park, New York Billedet er fra et af mine yndlings-steder i Det Store Æble; Central Park. Midt i Manhattans virvar af gule taxa’er, skyskrabere, fodgængere med Starbucks-krus i hænderne og mobiltelefonen holdt tæt til øret Ã¥bner sig pludselig Central Park som en oase af plads, frisk luft og krogede træer. PÃ¥ mig var mødet med Central Park som at fÃ¥ en positiv mavepumper: det var ligesom, luften blev trukket længere ned i lungerne, og en særegen ro lagde sig over mig i takt med, at skumringen ogsÃ¥ listede sig ind over Central Park.

Bor man i en by som New York (der i mine øjne er et fantastisk storby-inferno), er Central Park noget nær en nødvendighed som kontrast til storbyens techno-lignende puls.

Som en ægte Friends-fan ledte jeg naturligvis efter ‘Central Perk’-caféen, hvor vennerne som bekendt hænger ud og drikker spandevis af kaffe. Desværre fandt jeg den ikke – hvilket jeg dog tager som et tegn pÃ¥, at jeg mÃ¥ tilbage til New York igen for at lede videre.

Kommentarer

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close